For at kontrollere repræsentativiteten af det syntetiske panel, måler vi løbende på emner hvor vi kender de konkrete holdninger og svar blandt de danske husstande eller personer. Ved at sammenligne svarene fra rigtige mennesker, kan vi se hvor det digitale panel er stærk og hvilke emner der er svære at efterligne syntetisk.
Folketingsvalget er analyseinstitutternes Formel 1 løb. Her kan de enkelte institutter vise hvor gode deres metoder til at vægte de svar de modtager. Nogle respondenter svarer enten ikke ærligt, eller er i deres følelsers vold når de bliver spurgt. Når de endelige står og skal stemme, ender de eksempelvis med at sætte kryds ved det parti de altid har gjort i stedet for det protestparti de havde oplyst. Fra tidligere valg har vælgere fra eksempelvis Dansk Folkeparti overraskede. Når de er blevet spurgt af analyseinstitutter har de nævnt andre partier, men når de endelige skulle sætte deres kryds, er det endt hos DF. Institutterne bliver derfor nød til at korrigere svarene og gange med en faktor for at komme tættere på det korrekte resultat.
Ved seneste folketingsvalg i marts 2026, kom de fem største analyseinstitutter alle meget tæt på det endelige resultat men en gennemsnitlig fejl på 0,7%. Verian, det tidligere Gallup, kom tættest på med 0,6% i gennemsnitlig fejl.
Det digitale panel blev spurgt:
Der skal afholdes folketingsvalg. De opstillede partier er: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, SF, Borgernes Parti, Liberal Alliance, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarks Demokraterne, Enhedslisten og Alternativet.
Hvem stemmer du på?
Panelet var ikke helt så præcist som analyseinstitutterne, men resultatet var ikke helt ved siden af.
I målingen fra det digitale panet fik Borgernes parti og Alternativet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget, og Socialdemokratiet, og specielt Venstre blev, væsentlig overtippet i forhold til det endelige resultat. Venstrefløjen med de radikale udgør 52,5% af alle stemmerne eller 94 mandater. Baseret på målinger fra andre analyseinstitutter, var det dog tilbage i foråret 2025, at rød blok sidst havde så stor en tilslutning.
En analyse af de konkrete svar, viser at de segmenter der benyttes i panelet er meget ensrettet i deres svar. De stemmer ofte alle kun på et parti. Det interessante ligger i de segmenter som har stemt på flere forskellige. Segmenter der stemmer på Dansk Folkeparti har ofte også stemmer på Venstre og i enkelte tilfælde på Socialdemokratiet.
Er valgresultatet godkendt i forhold til det syntetiske panel? Delvis. Hvis det digitale panel skal bruges til brugbare opinionsmålinger, skal der ikke kun udvikles en model for hvordan svarene bliver vægtet mere korrekt men det skal også undersøges hvorfor Venstre og Socialdemokratiet får så fejlagtigt mange stemmer.