Det digitale panel har ikke alene en god forståelse af deres nuværende situation, men også en præcis forestilling om deres fremtid. Selv om de er digitale kopier, har de en god forståelse for deres nærmiljø og kendetegn ved deres omgivelser. Dette gør dem egnet til at deltage i digitale borgermøder hvor de kan være bekymret for lokale forhold og samtidig inddrage deres egne ønsker og værdier i debatter.
Traditionelle borgermøder har fire kerneudfordringer.
1. De er ofte ressourcekrævende at afholde. Dette er både økonomisk forhold til lokaler, invitationer og materialer, men også i relation til tidsforbrug.
2. Det tager tid. Det skal planlægges, deltagerne skal have tid til at reagere og få det i kalenderen, og når det er overstået skal materialet struktureres og renskrives.
3. Møderne er demokratisk udfordrede. Det er ikke alle som har tid til at deltage eller måske har fundet invitationen relevant. Det betyder at det ofte er de samme målgrupper der deltager og bidrager, mens andre gruppers ønsker og krav bliver forbigået.
4. Det er et øjebliksbillede. Netop fordi disse møder er ressourcekrævende og tager tid, bliver de ofte kun holdt en gang. Dvs. at der måske præsenteres et forslag hvorefter at deltagerne kan komme med kommentarer og forslag til rettelser. Når der ligger et nyt forslag der måske kunne bruge yderligere borgerinddragelse, er det sjældent at man genindkalder til møde.
Det digitale panel giver andre muligheder.
En ejendomsudvikler med et større areal i Borup ønskede at få input til udvikling af området. Baseret på den socioøkonomiske husstandssammensætning i Borup, blev en gruppe respondenter udvalgt som digitale kopier for byens borgere. Indledningsvis blev projektet skitseret i meget løse begreber for panelet. Baseret på panelets input blev projektet tilpasser i både sin udformning og kernefortælling og genpræsenteret. Denne proces blev gentaget 7 yderligere gange indtil projektet havde et indhold og form havde opnået en grundlæggende accept blandt respondenterne.
Input fra panelet bidrog med både holdninger til foreningslivet, den lokale skole, de grønne områder som kendetegner Borup, skovarealer, samt tidligere historik med udvikling i byen.
Paneldeltagerne viste i processen ikke kun en forståelse for byudviklingsprocessen og egne ønsker, men kommentar og spørgsmål indikerede en grundlæggende viden om forhold konkrete for Borup og projektets placering. Det digitale panel, er en hurtig og effektiv metode til byudvikling med borgere. Den afløser naturligvis ikke reelle borgermøder, men den kan sikre at møderne bliver mere relevante, at målgrupper der ellers ikke bliver hørt får en stemme og at projekter bliver mere målrettet til de lokale forhold og ønsker.
Næste skridt er kommunalbestyrelsen i Køge og et traditionelt borgermøde i Borup!